Kom til aftengus mandag aften.
Lone inviterer til en dejlig aftengus med forskellige dufte og musik.
---
Saunagus er en sanselig sauna oplevelse, hvor duften fra æteriske olier og varmen fra vand der hældes på saunaovnen skaber en dejlig afslappende stemning. Vores saunagus varer ca. 90 minutter og består af tre til fire runder, hvor gusmesteren tilfører forskellige dufte og intensiteter. Ofte er gusen akkompagneret af musik, lyde eller fortællinger. Hvis der er planlagt et særligt tema for gusen, annonceres dette på forhånd.
Gode råd til dig der skal til gus:
Kom i god tid så du er klar i saunaen til et angivne start-tidspunkt
Medbring mindst to håndklæder - et til at sidde på i saunaen og et ekstra til at tørre dig af efter gusen/badning.
Husk at drikke rigeligt med vand før og efter gusen samt i pauserne.
Lyt til kroppen – tag pauser, og køl af udenfor saunaen hvis du har brug for det.
Deltagelse i saunagus er på eget ansvar
Vi glæder os til at dele en skøn saunagus oplevelse med dig!